Hey!
Sad og ransagede mig selv for emner at skrive lidt om, men fandt intet!
Det henledte mine tanker hen på begrebet Tabula Rasa; de britiske empiristiske oplysningsfilosoffers betegnelse for tesen om, at barnet ved fødsel ikke indeholder egne indre referencepunkter, men blot er passiv modtager af sanseindtryk; en ren/blank tavle - som Tabula Rasa, direkte oversat, betyder. Den postulerer, at mennesket kun kan erkende gennem erfaring via sanseindtryk - og ikke fornuften, modsat Kant - og at intet er medfødt, eller naturligt åndeligt indkodet - hvilket rejser spørgsmålet: hvad er moral så? Og hvornår træder den ind i billedet, og gør sig gældende i individet? Skal barnet først lære, eller vil der være situationer, hvor enhver, uanset kultur og opdragelse vil reagere ens?
Det ér et ældgammelt spørgsmål og en kende kliché, men ikke desto mindre interessant og eviggyldigt; jeg stiller det dog igen - det er irrelevant at besvare det. Gåden ligger i mysteriet om, hvor og hvornår moral, medmenneskelighed og empati er placeret.
Hav en rigtig dejlig weekend ;o)
Metahilsen - MetaLover
fredag den 29. august 2008
torsdag den 28. august 2008
Starte med begyndelsen...
Først var ordet...
... siden, ønsket om at tale det - og til sidst, et behov for at udtrykke mere end bare ordet, men også at sammensætte flere af dem, således at de formidlede og udtrykte noget, der for én eller anden gav mening - om ikke andet, så for den der talte det... Eller skrev det... eller hørte/læste det - eller bedre endnu; for begge, dog ikke nødvendigvis med samme betydning, eller fortolkning hos begge.
Jeg blev inspireret af min kæreste idag, til at oprette egen blog. Har gjort lidt i at skrive og kommentere på talrige debatter i forskellige aviser og blogget lidt rundt, uden tanke på, at jeg kan tilfredsstille min perverse lyst til at kommentere, bidrage, oplyse eller spørge, gennem egen blog - og således denne oprettet.
Et spørgsmål:
Vi er i konstant befolkningsmæssig vækst, og bliver således flere og flere bærere af den krop nogle kalder for "sjælens hylster". Hinduer og buddhister siger at sjælen er evig, og at den vandrer fra krop til krop gennem generationer, og følger enten en karmisk op- eller nedgradering, således at vi bliver lavere- eller højerestående væsener efterhånden som vi inkarneres.
Men hvis sjælen er evig, hvornår er det så den besjæler individets hylster, og hvor kommer de nye sjæle fra, der finder de nye og stadigt voksende antal kroppe der bebor vores planet? Sidder de i kosmos og venter på den rigtige krop, eller opstår sjælen i samme moment som kroppen fødes, eventuelt ved første åndedrag, som en fødsel - befrugtet og momentant udruget i en meta biospirituel syntese? Er antallet af dem konstant, springende oftere og oftere opad fra laverestående væsener - som muligvis har gjort det godt - således, at de opgraderes fra bæst, til menneskebarn? Findes der et åndeligt økosystem?
Eller sidder sjælen - som nogle hårdnakket påstår - blot i hjernen og samarbejder med vores krop, således at vi føler, sanser og erfarer med eet og samme organ? For så er regressionshypnose jo selvsuggestion og fragmenter af det (u)bevidste, som vi selv stykker sammen, og udnævner til en "tidligere inkarnation"?
Blot udtryk for forundring over en af livets fantastiske gåder... Oplys mig hvem der kan... ;o)
Metahilsner - MetaLover
... siden, ønsket om at tale det - og til sidst, et behov for at udtrykke mere end bare ordet, men også at sammensætte flere af dem, således at de formidlede og udtrykte noget, der for én eller anden gav mening - om ikke andet, så for den der talte det... Eller skrev det... eller hørte/læste det - eller bedre endnu; for begge, dog ikke nødvendigvis med samme betydning, eller fortolkning hos begge.
Jeg blev inspireret af min kæreste idag, til at oprette egen blog. Har gjort lidt i at skrive og kommentere på talrige debatter i forskellige aviser og blogget lidt rundt, uden tanke på, at jeg kan tilfredsstille min perverse lyst til at kommentere, bidrage, oplyse eller spørge, gennem egen blog - og således denne oprettet.
Et spørgsmål:
Vi er i konstant befolkningsmæssig vækst, og bliver således flere og flere bærere af den krop nogle kalder for "sjælens hylster". Hinduer og buddhister siger at sjælen er evig, og at den vandrer fra krop til krop gennem generationer, og følger enten en karmisk op- eller nedgradering, således at vi bliver lavere- eller højerestående væsener efterhånden som vi inkarneres.
Men hvis sjælen er evig, hvornår er det så den besjæler individets hylster, og hvor kommer de nye sjæle fra, der finder de nye og stadigt voksende antal kroppe der bebor vores planet? Sidder de i kosmos og venter på den rigtige krop, eller opstår sjælen i samme moment som kroppen fødes, eventuelt ved første åndedrag, som en fødsel - befrugtet og momentant udruget i en meta biospirituel syntese? Er antallet af dem konstant, springende oftere og oftere opad fra laverestående væsener - som muligvis har gjort det godt - således, at de opgraderes fra bæst, til menneskebarn? Findes der et åndeligt økosystem?
Eller sidder sjælen - som nogle hårdnakket påstår - blot i hjernen og samarbejder med vores krop, således at vi føler, sanser og erfarer med eet og samme organ? For så er regressionshypnose jo selvsuggestion og fragmenter af det (u)bevidste, som vi selv stykker sammen, og udnævner til en "tidligere inkarnation"?
Blot udtryk for forundring over en af livets fantastiske gåder... Oplys mig hvem der kan... ;o)
Metahilsner - MetaLover
Abonner på:
Opslag (Atom)