Ego est, ergo sum

Egoet...

Det misforståede, forsmåede, jaloux og bekræftelsessøgende problembarn, som i virkeligheden består af gode intentioner...

Det store, ja, til tider monumentale fænomen, som dog er skrøbeligt og i perioder uden fundament, hvilket gør det til et fænomenalt monument...

- med et polymorft tenderende udtryk, der, afhængigt af sindstilstanden, fremlægger en flatterende pittoresk, eller ydmygende grotesk sandhed, i spejlet der reflekterer...

Overleveren, der altid tugter selvet, argumenterende for sin modstanders unødvendighed, og manglende eksistensberettigelse...

Taberen, der ofte må vige for livets større vilje og nådesløse rytme, om end modstræbende og i stilhed lidende - kæmpende for ikke at acceptere...

Manipulatoren, der twister min sandhed og overbeviser mig om, at mine sande værdier er værdiløse, og hæver materie over ånd...

Forræderen, som kommanderer verber, substantiver og adjektiver ud af min mund, og betoner dem så uheldigt, at jeg isoleres af diskanten, og et fængsel opstår...

Min ven, som er et FY-ord, men som bare vil tjene mine interesser og have kærlighed...

Kære ego - jeg vil godt lege med dig, men fyld ikke så meget; jeg ser dig, hører dig, og anerkender dig - kæmp, løb, og råb mindre end du gør, og du skal blive elsket mere, længere, og langt mere intenst...

Men stop for Guds skyld aldrig, jeg gentager, ALDRIG, med at tjene mine interesser...

Forstår du det, kære ego?

- den metafile ;o)