fredag den 29. august 2008

Hel blank !?!

Hey!

Sad og ransagede mig selv for emner at skrive lidt om, men fandt intet!

Det henledte mine tanker hen på begrebet Tabula Rasa; de britiske empiristiske oplysningsfilosoffers betegnelse for tesen om, at barnet ved fødsel ikke indeholder egne indre referencepunkter, men blot er passiv modtager af sanseindtryk; en ren/blank tavle - som Tabula Rasa, direkte oversat, betyder. Den postulerer, at mennesket kun kan erkende gennem erfaring via sanseindtryk - og ikke fornuften, modsat Kant - og at intet er medfødt, eller naturligt åndeligt indkodet - hvilket rejser spørgsmålet: hvad er moral så? Og hvornår træder den ind i billedet, og gør sig gældende i individet? Skal barnet først lære, eller vil der være situationer, hvor enhver, uanset kultur og opdragelse vil reagere ens?

Det ér et ældgammelt spørgsmål og en kende kliché, men ikke desto mindre interessant og eviggyldigt; jeg stiller det dog igen - det er irrelevant at besvare det. Gåden ligger i mysteriet om, hvor og hvornår moral, medmenneskelighed og empati er placeret.

Hav en rigtig dejlig weekend ;o)

Metahilsen - MetaLover

Ingen kommentarer: